Autisme og ADHD indefra
I denne podcast inviterer vi dig ind i vores verden, hvor vi deler vores personlige oplevelser med at have både autisme og adhd. Vi ønsker at belyse de unikke udfordringer og styrker, vi oplever som individer med begge diagnoser.
Fast vært er Kim Lund Nielsen, alias Springudautist, og gennemgående medvært er Helle Boysen Madsen, @autistadhdstriber
Vores tilgang til emnet involverer både vores egen erfaringsbaserede viden og den teoretiske viden, vi har tilegnet os. Vi ønsker at give en forståelse for, hvordan autisme og adhd kan påvirke både vores hverdag og vores sociale interaktioner.
Denne podcast er relevant for en bred vifte af lyttere - både dem med autisme eller adhd, og selvfølgelig dem med begge diagnoser, men også for pårørende og fagfolk. Vi ønsker at skabe et rum, hvor lyttere kan føle sig forstået, uanset hvilke udfordringer de står overfor, og hvor pårørende og fagfolk kan få et indefraperspektiv på livet med diagnoserne.
Hvert afsnit vil have sit eget fokus. Nogle afsnit vil dykke ned i en specifik diagnose, mens andre afsnit vil udforske samspillet mellem autisme og adhd. Vores samtaler vil foregå i en afslappet og humoristisk stemning, hvor vi deler vores erfaringer, bedste tip og vigtigste indsigter.
Vi ønsker at bane vejen for en ærlig samtale om, hvad det egentlig vil sige at navigere i en verden, der ikke altid er tilpasset vores unikke behov. Gennem vores podcast håber vi at opnå og skabe større forståelse og empati for både os selv og andre, der står i samme situation.
Autisme og ADHD indefra
Episode 28 - Sendiagnosticeret mand
Peter fik som 57-årig en ADHD-diagnose, og han er overbevist om, han sikkert også er på autismespektret. Peter, der nu er 65, snakker i denne episode med mig om nogle af de situationer i livet, hvor neurodivergensen kommer og er kommet til udtryk.
Peter er en fremragende fortæller, og han reflekterer meget over ting, hvilket nok også medvirker til, at han kan beskrive sin neurodivergens med flere forrygende billeder, som jeg i hvert fald er helt vild med.
Link til Peters tekst:
Styr på det
Podcast website:
https://autismeogadhdindefra.buzzsprout.com
Buy Me a Coffee
https://www.buymeacoffee.com/kimlundnielsen
Springudautist website:
https://www.springudautist.dk/
Kim (springudautist) på facebook:
https://www.facebook.com/profile.php?id=100085714703325
Kim (springudautist) på Instagram:
https://www.instagram.com/springudautist/
Helle (autistadhdstriber) på Instagram:
https://www.instagram.com/autistadhdstriber/
Klik meget gerne følg i din podcastapp, og giv gerne en anmeldelse, så vi kan se, om vi er på rette spor.
Skriv gerne på kontakt@springudautist.dk, hvis du har spørgsmål, kritik eller forslag til indhold, eller måske hvis du kunne have lyst til at være med i podcasten.